Holdtræning

Træn på et af vores mange hold!

TRX

En funktionel træning, udviklet og brugt af NAVY SEALs.

Alle øvelserne er nemme at justere til dit niveau, mens der arbejdes på tid. Det gør at du kan lave øvelserne i dit eget tempo. Det er også et super godt redskab til genoptræning.

TRX’en vil både være din bedste ven og din største udfordring, da mulighederne er uendelige.

Alle øvelserne har udgangspunkt i planken.

Yoga

Beskrivelser er under opdatering.

Timen består af kombinerede fysiske øvelser, åndedrætsøvelser, smidighedsøvelser og meditation for at fremme både fysisk og mental sundhed. Hver yogatime afsluttes med en afspænding.

Det handler ikke om at være den mest smidige, men snarere om at skabe balance og harmoni i krop, sind og sjæl ved at arbejde på ens eget niveau og respektere ens grænser.

HIIT

HIIT (Høj Intens Interval Træning) er for dig der ønsker, at forbrænde en masse kalorier på relativ kort tid.

Det er en træningsform som udfordrer din styrke, udholdenhed og motorik på samme tid. Det er for alle – du sætter selv dit niveau. En hård, men sjov time med masser af god musik!

Cirkel Fitness

Dette hold er for dig der ønsker at gå i dybden med den enkelte øvelse.

Vi lægger vægt på træning af hele kroppen og træningen har til hensigt at forbedre din styrke. Vores fokus er på teknikken af hver enkel øvelse vi gennemgår.

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage på holdet. Der gives individuel vejledning og instruktion til hver enkel deltager, i det omfang der er nødvendigt.

Mave, baller & lår

Træning med specifikt fokus på mave, baller og lår.

Dette hold er for dig der ønsker en effektiv styrke- og udholdenhedstræning og opstramning med særligt fokus på mave, baller og lår.

Mor & baby

Dette hold er til dig der ønsker at komme i form igen efter fødslen.

Her træner vi hele kroppen med særligt fokus på maven, ryggen og ikke mindst bækkenbunden, som har været ekstra belastet gennem graviditet og fødsel. Du er velkommen på vores Mor/baby-hold efter din 8-ugers undersøgelse, eller når du har fået ok til at træne fra din læge. Din baby er også meget velkommen på holdet. Musikken og lydniveauet er tilpasset, så de små også kan være med.

MIX FIT

Her får du virkelig gang i hele kroppen!

Dette hold er en blanding af crossfit, motionsboksning, kondition- og styrketræning.
Holdet er for dig der godt kan lide at få bevæget hele kroppen blandet med masser af sjov.

Energien er i top og alle kan være med!

Puls og Flex

På dette hold lægger vi vægt på styrkeøvelser kombineret med konditionstræning med en bred vifte af forskellige øvelser.

Holdet er for dig der gerne vil have en god blanding af øvelser og samtidig få pulsen op.

Her er plads til alle!

BIKE

Denne træningsform giver dig høj intens træning på kort tid.

Her får du pulsen op, imens du cykler blandt andre cyklister, i et motiverende rum, fyldt med god musik og lyseffekter der lyser rummet op med de farver (zoner) vi kører i. 
Vi bruger Intelligent Cycling som platform, hvor du kan følge timen og tracke din egen træning.

Alle kan være med. Er du nybegynder, kan du nøjes med almindelige indendørs sko og kom gerne i god tid, så vi kan hjælpe dig med at indstille cyklen præcis til dig.